Morris Minor

 


Efter anden verdenskrig gentoptog Morris produktionen af førkrigsmodellerne 8 og 10. Men siden slutningen af krigen havde udviklingsingeniøren Alec Issigonis der havde været hos Morris siden 1936 arbejdet på projektet ”Mosquito”.

Den første prototype - 1943 Mosquito EX/SX/86 - var den første funktionsdygtige protoype.

Mosquito var et meget moderne design med skærme der var ført helt ind i dørene og trods forsøg med en række nye motorer foretrak Morris ledelsen mere traditionelle motorer fra Morris, så løsningen blev den gamle Morris motor på 918ccm som stammede helt tilbage fra Morris 8 i 1934. Den motor kunne præstere 27HK og blev styret via en 4 trins gearkasse som sad med en lang gearstang, der gik helt ned i gulvet og kraften blev fordelt via baghjulstræk, om end at Alec Issigonis var begejstret for forhjulstræk, hvad han senere bevidste med Mini’en.

Man gik således på kompromis med den tekniske fornyelse, men fik til gengæld en gennemprøvet teknik og kunne hurtigt kommer på markedet med bilen, hvilket set i bakspejlet nok har været den rigtige beslutning, ikke mindst med den efterspørgsel der opstod for biler efter krigen.

I sidste øjeblik inden den endelig bil blev lavet gjorder man Minor'en 10cm bredere og da den første sending kofangere allerede var ved at lande måtte man simpelthen forlænge dem, hvilket ses på de få velbevaret første eksemplarer af Minor.

Morris Minor blev for første gang præsenteret for offentligheden i oktober 1948 i London, men den første bil fandt mange lidt ”klumpet” da lygter og kølergrill nærmest lignede en halv oval der var sat på bilen og dertil kom at bilen var meget bred i forhold til længden.

Bilen var rumlig og der var både god plads til passagerne og bagagen og bilen havde rigtig gode køreegenskaber, så trods den relativt lille motor klarede Morris sig temmelig godt i forhold til konkurrenterne.

Da Morris i 1952 blev lagt sammen med Austin fik Minor’en motoren fra Austin A30 – det var en 803ccm 4 cylindret topventilet motor med 30HK, denne motor blev forbedret flere gang og blev forstørret som A-motoren og blev brugt siden i alle Minor- og 1.000 modeller.

I 1953 kom en stationcarudgave af Minoren på markedet – Traveller – som havde det velkendte træskellet som bar de udvendig dele og resten af bilen blev lavet af aluminium og stål. Desuden kom Minor som en åben cabriolet, som Pick-up og som varevogn.

I 1956 blev motoren øget til 948ccm og fik dermed 37HK – bilen blev herunder facelifted på en række områder. Bilen fik støre bagrude, instrumenterne blev samlet i et stort instrument i midten af instrumentbordet og bilen fik en buet forrude.

I 1962 blev motoren forøget igen – nu til 1.098ccm og 48HK og bilen kunne nu køre hele 130 km/t og bilen hed nu Morris 1000 i stedet for Minor. I 1970 kom den sidste Saloon og i 1971 var det slut med den sidste Tarveller – og på det tidspunkt var der produceret næsten 1,6 mio. biler - og alene Traveller modellen blev solgt i 204.000 eksemplarer.

Efter Holland var Danmark faktisk et af de bedste eksportmarkeder for Minor’en og bilen var simpelt bygget og nem at producere og teknisk var bilen robust.

I dag er der mange biler som er blevet renoveret for bilen er en sjov klassiker som er billig at anskaffe og køre i og alle reservedele produceres stadig så den er også rimelig nem at gå til og man sågar købe forbedringer som en 5-trins gearkasse og skivebremser – og nogle firmaer har specialiseret sig i at sælge færdigrestaureret Minor’ere.

Minor serierne - kort fortalt
Serie Produktionsperiode
Serie NM 20-09-1948 - 19-02-1953
Serie II 10-02-1953 - 9/1956
Serie III 9/1956 - 17-09-1962
Serie V 17-09-1962 - 12/1971
Specifikationer for Minor
Motorer
Motor HK Tophastighed
918ccm

27,5HK v/4.400 omdrej/min.

100 km/t

803ccm 30,0HK v/4.800 omdrej/min. 100 km/t
948ccm 37,0HK v/4.750 omdrej/min. 120 km/t
1.098ccm 48,0HK v/5.100 omdrej/min. 125 km/t

Størrelse
Model 2-dørs 4-dørs Tourer
Længde 3.760mm 3.760mm 3.760mm
Højde 1.450mm 1.450mm 1.450mm
Brede 1.550mm 1.550mm 1.550mm
Akselafstand 2.180mm 2.180mm 2.180mm
Vægt 789kg. 815kg. 738kg.

Ydeevne- 918ccm
Model 2-dørs 4-dørs
0-50 km/t 8,7sek 10,0sek
0-80 km/t 24,2sek 37,1sek
Topfart 100km/t 96km/t
 
Relateret links
Du kan nu
Udskriv denne artikel
Indsend rettelse eller kommentar til artiklen
Søg andre relevante artikler
Oversæt artiklen til andet sprog
Direkte link til denne side

Billeder
Relateret ord morris minor van varebiler austin bmw leyland
 
 
 

Forsiden | Opret link | Kontakt | § bilhistorie.dk | Sitemap


© bilhistorie.dk 2016-2020

Forsiden | Opret link | Kontakt | § bilhistorie.dk | Sitemap