Citroën Traction Avant

 


Karrosserierne på Citroën’s modeller havde ikke ændret sig væsentligt de sidste 10-15 år, men teknikken derimod var konstant udviklet – blot brugte man ofte de samme karrosseridele til nye modeller og i starten af 30’erne gav André Citroën derfor sin udviklingsafdeling en ny udfordring:

De skulle skabe en revolutionerende bil på cirka 850kg og den skulle have en lille motor i den daværende franske beskatningskategori 7CV, bilen skulle imod vanlig baghjulstræk have forhjulstræk og bilen skulle kunne nå 100 km/t. på toppen.

Bilen blev udviklet men da kvaliteten haltede i starten og Citroën på det tidspunkt havde en lidt skrantende økonomi endte Citroën med konkurs hvilket pga. stres i sidste ende førte til André Citroëns død.

Michelin som var en af Citroëns største kreditorer overtog produktionen, forbedrede bilen og succesen var i hus. Kvalitetsproblemerne bestod primært af dårlige drivaksler, torsionsfjedre der knækkede og de nederste bærearme som gik i stykker. Bremserne blev overophedet, hvilket førte til bremsesvigt, håndbremsen duede ikke og karrosseriet revnede flere steder. Og så blev det jo heller ikke bedre at mekanikken var så ny at ingen mekaniker kunne finde ud af at reparere bilen.

Til at starte med var det meningen at bilen skulle have et automatgear men efter en lang række problemer droppede man automatgearkassen og valgte i stedet at udvikle en 3 trins gearkasse.

Bilen var pga. forhjulstrækket meget rummelig da der jo ikke var nogen kardantunel til at tage pladsen inde i bilen og bilen var derfor også lavere en datidens biler og dermed fik bilen et lavere tyngdepunkt og væsentlige bedre køreegenskaber. Forhjulstrækket (Traction Avant) og en god vægtfordeling bidrog ligeledes til præcise og stabile køreegenskaber.

Bilen havde et selvbærende karrosseri hvilket på det tidspunkt var noget helt nyt, men som er den produktionsmetode man anvender i dag.

Citroën Traction Avant blev under udviklingen kaldt projekt PV som står for petite voiture (lille bil) og i marts 1934 blev for første gang vist frem for investorer og allerede i april 1934 viste man bilen for pressen for første gang. Allerede i Maj 1934 begyndte man salget af bilen.

Bilen var oprindelig introduceret med en 1300ccm motor på 32HK hvilken var for svag, så snart kom en 1500ccm motor med 35HK, som også snart blev afløst af en 1600ccm 36HK motor. Da bilen rigtig fik succes var det dog med 1911ccm motoren på 46HK, der senere blev til 56HK. Senere kom også B15 med en 6 cylindre 2500ccm motor.

Traction Avant blev produceret i 3 forskellige akselafstande, 2910mm, 3090mm og 3270mm. Den korte akselafstand var model 7, mellem akselafstand 11 modellen som var den 4-dørs model, Coupé modellen og cabriolet modellen. Den lange akselafstand var ”commerciale” modellen. I alt nåede der at blive bygget 759.123 Traction Avant.

I 1938 fik bilen pilotfælge fra Michelin, i 1952 flyttede man viskerne fra toppen af forruden til bunden af forruden og bilen fik nye instrumenter, i 1953 fik bilen det store karakteristiske bagagerum.

Herhjemme var der efter 2. verdenskrig importforbud af biler hvis man ikke havde særlig tilladelse så Citroën fik ombygget en model 11 til varevogn, som havde alle nødvendige godkendelser i 1949 og dermed lev der solgt mange af dem i Danmark, helt nøjagtig 530 stk. – stort set lige så mange ”normale” Traction Avant som der var blevet importeret på importtilladelser. Når bilerne var 3 år gamle kunne ejerne lave dem om til personbiler ved at betale omsætningsafgiften.

Bilen blev produceret på tre fabrikker:
- Paris, Frankrig
- Forest, Belgien
- Slough, England

Modellen udgik i Juli 1957 og modellen DS havde nu afløst Traction Avant.

Antal biler bygget
Traction Avant 7 1934-1941 88.066stk
Traction Avant 11 1934-1957 620.455stk
Traction Avant 15 SIX 1938-1956 50.602stk
(Heaf kun 2.000 før krigen)

Modellerne
7A 7B 7 Sport 7C
Prod. periode 4/1934 - 6/1934 6/1934 - 10/1934 6/1934 - 10/1934 10/1934 - 06/1941
CCM 1.303 1.529 1.911 1.628
Cyl 4 4 4 4
HK 32 35 46 36
Strøm 6 volt 6 volt 6 volt 6 volt
Længde 4.450mm 4.450mm 4.450mm 4.450mm
Brede 1.620mm 1.620mm 1.620mm 1.620mm
Højde 1.340mm 1.340mm 1.340mm 1.340mm
Topfart 95 km/t 100 km/t 108 km/t 100 km/t
11 Légére 11 Normale 15 SIX 22
Prod. periode 10/1934 - 7/1957 6/1934 - 7/1957 6/1938 - 7/1956 1934
CCM 1.911 1.911 2.867 3.822
Cyl 4 4 6 8
HK 46/56/60 46/56/60 77 90
Strøm 6 volt 6 volt 6 volt 6 volt
Længde 4.450mm 4.450mm & 4.630mm 4.760mm & 4.960mm 4.800mm & 5.000mm
Brede 1.620mm 1.790mm 1.790mm 1.800mm
Højde 1.340mm 1.490mm 1.560mm & 1.580mm 1.580
Topfart 105 km/t 105 km/t 130 km/t 140 km/t
 
Relateret links
Du kan nu
Udskriv denne artikel
Indsend rettelse eller kommentar til artiklen
Søg andre relevante artikler
Oversæt artiklen til andet sprog
Direkte link til denne side

 

Forsiden | Opret link | Kontakt | § bilhistorie.dk | Sitemap


© bilhistorie.dk 2016-2020

Forsiden | Opret link | Kontakt | § bilhistorie.dk | Sitemap