Nyheder på bilhistorie.dk
 

 Mini-Volvo til specialtransport under European Athletic Championship
 
16-09-2006    

Volvo Personvogne har bygget en mini-Volvo der skal tage vare på meget specielle transporter under de europæiske atletik mesterskaber i Göteborg. Bilen, som er en skalamodel 1:5 af en Volvo XC90, er udviklet for let og hurtigt at kunne transportere kastespyd, hamre og discus fra nedslagspladsen og tilbage til kasteren igen.

 

Volvo har håndbygget fire små karosser der er monteret på et el-drevet chassis som er udviklet af Nordic Sport. Den radiostyrede mini-Volvo er udstyret med en el-motor på 2 hk. og den kan klare at transportere fire diskus, tre spyd og to hamre. To hamre vejer alene 14 kilo.!

 

Den lille bil er blevet meget populær og værdsat når den fuldtlastet ”piler” hen over græsset ved idrætsarenaen på Ulevi atletikstadium i Göteborg med 20 kilometer/timen.

 

Hvorom alting er, så har Volvo Cars dog ingen planer om at masseproducere denne mini XC90’er.


SJ

 

Mini Volvo

 


 

© bilhistorie.dk 2016-2020

Forsiden | Opret link | Kontakt | § bilhistorie.dk | Sitemap