Nyheder på bilhistorie.dk
 

 Volvo 262C: Svensk-italiener fylder 40
 
11-03-2017    

For fyrre år siden vendte Volvo op og ned på opfattelsen af, hvad mærket stod for.
Volvo 262 Coupé efterlod ikke mange uberørt, og modellen solgte væsentligt bedre end forventet. Også selv om den kostede dobbelt så meget som basismodellen i 200-serien.

Volvo 264 blev introduceret i efteråret 1974, og to år efter var det tid til Volvo’s første sekscylindrede stationcar, 265. Men det stoppede ikke der – på biludstillingen i Geneve i marts 1977 så den mest overraskende modelversion dagens lys: en todørs coupé med kraftigt skrånende forrudestolper og et tag, der var 60 mm lavere end basismodellens. For at gøre bilen mere elegant var reservehjulsbaljerne fjernet; resten af karrosseriet var det samme.

Det der virkelig kendetegnede 262C var kabinen, der var ekstravagant udstyret med læder og ædeltræ. Sæder, nakkestøtter, dørsider – ja selv dørgrebene var betrukket med læder.

Da produtionen af 1800ES stoppede i 1973, havde Volvo ingen naturlig arvtager til sportsmodellens plads i toppen af modelprogrammet. Det, mente Volvo’s koncernchef Pehr G. Gyllenhammar, var et problem, og særlig var det vigtigt, at der fandtes en sådan model på svenskernes største eksportmarked, USA. På det tidspunkt virkede det mere rigtigt med en luksuscoupé end en anden sportsvogn.

Volvo’s designchef Jan Wilsgaard udarbejdede de første tegninger til prestigebilen, men der blev aldrig bygget en lermodel. I stedet tog han en Volvo 164, som havde været brugt til at teste nye interiører. Den blev sendt til den italienske bildesigner Sergio Coggiola’s virksomhed i Torino, hvor det firedørs karrosseri blev ombygget til et todørs med lavere tag. Taget blev beklædt med vinyl, og den brede C-stolpe udsmykket med tre kroner – Sveriges heraldiske nationalsymbol. På produktionsbilen var de tre kroner lidt større, og det er en af de meget få forskelle på den og prototypen – bortset fra den indlysende kendsgerning, at den var baseret på en 164.

I starten var motoren i 262C en 2,7 liter, 141 hk V6. Det var samme motor som i de andre karrosseriudgaver i 260-serien, og den var udviklet sammen med Peugeot og Renault. Produktionen skete i Douvrin i Frankrig i regi af Société Franco-Suédoise de Moteurs-PRV. Volvo’s motorbetegnelse var B27E, og takket være motorblok og cylinderhoveder i aluminium vejede den under 150 kg.

Et nicheprodukt af den art, der kun blev bygget i begrænset antal, passede ikke til Volvo-fabrikken i Göteborg. I stedet skete slutmonteringen hos italienske Carozzeria Bertone, som også byggede 264TE limo. ”Samlesæt” blev sendt til Torino, hvor karrosserierne blev tilpasset, lakeret og samlet til færdige biler. På et lille emblem i forrudens nederste kant kunne man se, at det var Bertone, der havde bygget bilen.

De første år kunne man kun få 262C i silver metallic med sort vinyltag. Senere kom black og light blue metallic til samt en version i gold metallic uden vinyltag. 1979 fik alle sedanmodeller i 200 serien ny bagende, hvor bagagerummet gik ned til kanten bagpå. Også baglygterne var nye og gik rundt om karrosseriets hjørner. I 1980 blev black, light blue og silver metallic med vinyltag udfaset. Fra 1980 blev modellen i USA solgt under betegnelsen Volvo Coupé.

Det modelår, der skiller sig mest ud, er det sidste, 1981, hvor 200 serien undergik en væsentlig opdatering med nye, smallere stødfangere og nye forlygter. B27E blev B28E, da motoren fik større cylindervolumen og tilføjet yderligere 14 hk. Den nye farvekombination var to-tonet guld og nougat.

Målet var at producere 800 enheder om året, men det viste sig at være langt fra nok. Bortset fra 1977, hvor produktionen startede sent på året, og det sidste modelår, var produktionstallene over dobbelt så høje som forventet. Da de sidste biler blev solgt i 1981, blev de allerede betragtet som samlerobjekter. I alt blev der bygget 6.622 biler mellem 1977 og 1981.

I 1985 blev efterfølgeren til 262C præsenteret, Volvo 780. Samarbejdet med Bertone fortsatte, men 780 blev både designet og bygget i Italien.

Fem ting, der er værd at vide om Volvo 262C:

1. 262C var ikke den første todørs model i 260-serien. I 1976-77 blev der bygget 3.329 262GL udelukkende til det nordamerikanske marked. De havde et standard todørs karrosseri som en 242, men en V6 motor og havde en langt mere eksklusiv front end 260-serien.

2. 262C er den eneste Volvo, der blev leveret fra fabrikken med vinyl over ståltaget.

3. Den unikke prototype, Coggiola byggede, indgår nu i samlingen på Volvo Museum i Göteborg.

4. På vegne af Volvo Cars of North America byggede den uahængige virksomhed Solaire en
cabrioletudgave af 262C. Dog kun i fem bygget eksemplarer.

5. Volvo’s koncernchef Pehr G. Gyllenhammar havde en specialfremstillet 262C som tjenestebil. Den var rødlakeret, ligesom hele interiøret var rødt – også nakkestøtterne! Den var ikke udstyret med den sædvanlige V6 motor, men en firecylindret B21ET turbomotor. Karrosserirammer og grill var matsorte, hvilket indvarslede den sorte grill, som GLT og Turbo kom til at få i 1984.

Tekst og billeder udsendt som pressemedelelse af Volvo.

 

Volvo 264: Foto Volvo

Volvo Press


 

© bilhistorie.dk 2016-2020

Forsiden | Opret link | Kontakt | § bilhistorie.dk | Sitemap