Bilhistorie.dk - forsiden

Bilhistorie | Forum | Links | Sjov & gode tips | Marked | Alt om bilhistorie.dk |


 
 

    Nyheder

Tilbage til nyheder
 
Seneste nyt....
Ford Transit nummer 6 million
Bertha Benz Memorial Rute klar til ”motor-turister”
Gør bilen forårsklar
Miljøvenlig teknologi er populær
Sikker vinterkørsel
 


 VW modeller 04/05 med TDI motorer indkaldes af VW
 
08-03-2006    

Den indkaldelse, som Volkswagen iværksatte sidste år af Touran modelårgang 2004-05 med 2,0 TDI-motor og manuel gearkasse, udvides nu til også at omfatte koncernens øvrige mærker og modeller med denne motor.
Alle ejere af biler, der er omfattet af indkaldelsen, vil modtage brev igennem Centralregistret for motorkøretøjer, hvori problemstillingen forklares, og hvori de anmodes om at bestille tid hos en autoriseret servicepartner.

Biler får efterset dobbelt svinghjul af et bestemt fabrikat
I den løbende kvalitetsovervågning af bilerne fra Volkswagen-koncernen er det konstateret, at der kan opstå beskadigelse på det dobbelte svinghjul af et bestemt fabrikat i modeller med 2,0 liters 100 kW (136 hk) og 103 kW (140 hk) TDI-motor med sekstrins manuel gearkasse (motorbetegnelser AZV og BKD).

Mislyde fra koblingen
Ved ekstrem betjening af koblingen, som f.eks. hvis foden skulle glide på koblingspedalen, kan trykket i koblingshydraulikken blive så stort, at det dobbelte svinghjul kan beskadiges. Skulle det ske, vil føreren blive advaret af kraftige mislyde fra koblingen. Der vil under normale omstændigheder ikke være nogen særlig risiko forbundet med at køre videre med biler, der omfattes af indkaldelsen.

Værkstedsbesøg
På værkstedet vil de involverede biler få efterset det dobbelte svinghjul. Biler med dobbelt svinghjul af det bestemte fabrikat vil få udskiftet både svinghjul og udluftningsventil. Eftersyn og evt. udskiftning udføres uden beregning. Også Touran biler, der allerede har været igennem den hidtidige aktion, indkaldes på ny.
I Danmark vil i alt 2.110 biler blive indkaldt, heraf 1.545 Volkswagen Golf, Golf Plus og Touran.

 

Indkaldelse fra fabrikken

VW Danmarks hjemmeside


 
  Alle nyheder i oversigt  

© bilhistorie.dk 2008-2011

Forsiden | Opret link | Kontakt | Føj til foretrukne | § bilhistorie.dk | Sitemap