Bilhistorie.dk - forsiden

Bilhistorie | Forum | Links | Sjov & gode tips | Marked | Alt om bilhistorie.dk |


 
 

    Nyheder

Tilbage til nyheder
 
Seneste nyt....
Ford Transit nummer 6 million
Bertha Benz Memorial Rute klar til ”motor-turister”
Gør bilen forårsklar
Miljøvenlig teknologi er populær
Sikker vinterkørsel
 


 Ægte rally-racer til gadebrug
 
16-11-2006    

Mitsubishi kommer nu med den nye EVO IX. Vel at mærke med et prisskilt på kun lige under 550.000 kroner.

 

Der er dømt respekt, når man kommer kørende i den nye Mitsubishi EVO IX. Og det er ikke uden grund. Med 280 hk, en tophastighed begrænset til 250 km/timen og 0-100 på blot 5,7 sekunder er Mitsubishi EVO IX en ægte rally-racer. Udadtil er det kun den heftige spoiler på bagklappen og det store luftindtag på køleren, der afslører, at denne Mitsubishi Lancer faktisk er en ulv i fåreklæder, der kalder sig EVO IX.

 

Det er dog primært, det yngre publikum og kendere af Playstation spillet Grand Turismo, der til hver en tid giver et anerkendende nik til EVO’en. De ved nemlig, hvad den kan.

 

Mitsubishi vil nu give lidt flere mulighed for at få del i EVO IX’s glæder, da de har fået et begrænset antal hjem, som kan sælges for kun 550.000 kr. Det drejer sig i første omgang om 25 stk. i år 2006. De kommer til salg fra oktober måned.

 

Sportslig med optimal affjedring og firehjulstræk

Mitsubishi har lagt særligt vægt på tre hovedområder, da EVO IX blev udviklet. Nemlig sportslige køreegenskaber, sportslig affjedring og firehjulstræk Det er områder, der i øvrigt generelt er i fokus, når Mitsubishi udvikler deres biler. Men i sagens natur ikke i lige så stor grad som ved denne bil, hvor alt er udført efter devisen – ekstrem og optimal.

 

Her tænkes bl.a. på den præcis styring, nøjagtige gearing og toptunede motor. Men også det meget raffinerede ophæng og den kontante affjedring, der hele tiden optimerer stabiliteten i svingene samt sørger for mindst mulig ”dykning” af front ved hårde nedbremsninger, gør køreoplevelsen sporty og ekstrem. Alt er udviklet med erfaringer fra rallysporten, som er absolut det bedste sted at teste flest typer af underlag. Sidst men ikke mindst giver det automatisk firehjulstræk med mulighed for en fordeling af trækket på for- og baghjul med op til 50% masser af muligheder for at holde linien og farten i svingene.

 

Intelligent firehjulstræk

Firehjulstræksystemet indeholder samtidig et aktivt center differentiale (ACD), som manuelt kan indstilles i forhold til det underlag, man kører på. Der er tre muligheder: sne – glat, grus – løst eller asfalt – fast. Det aktive center differentiale samarbejder med et andet elektronisk styret system, der kaldes AYC (Active Yaw Control). Yaw står for den svinge / dreje energi, der eksempelvis opstår ved kørsel i en kurve. AYC er et elektronisk system, som hydraulisk har fuld kontrol over bagtøjets differentialeenhed, hvor baghjulenes trækkraft kan styres individuelt.

 

AYC-systemet tilfører faktisk denne YAW energi kunstigt for at optimere kørsel i kurver. Det gør den f. eks ved indgangen til en kurve hvor motorbremsens effekt på baghjulene styres individuelt og igen ved at udgangen af kurven, hvor motorens effekt overføres til det baghjul med det største mulige vejgreb. AYC kan derfor forøge svinghastigheden med op til 10 %.

 

Man kan med andre ord kalde det et intelligent ESP system, der er videreudviklet til også at overføre kraft og ikke kun bremse bilen ned.

 

Mitsubishi Lancer Evolution IX

Mitsubishi Danmark


 
  Alle nyheder i oversigt  

© bilhistorie.dk 2008-2011

Forsiden | Opret link | Kontakt | Føj til foretrukne | § bilhistorie.dk | Sitemap