|
Lamborghini havde fået en genial idé – de ville tage V12 motoren med 455HK fra
Lamborghini Countach og lægge den i en voldsom 4x4 så man havde den optimale bil til rige oliesheiker – resultatet blev den 2,7 tons
tunge LM002.
LM002 konceptet stammer oprindelig fra 70’erne hvor Lamborghini også var berørt af
oliekrise og lavkonjunktur i samfundet. Her dukkede konsortiet ”Mobility Technology International
Company”
op med et ønske om et militært køretøj der var terrængående og hurtig. Lamborghini som producerede sportsvogne og traktorer mente
nok de kunne finde en løsning med deres erfaringsgrundlag.
Cheetah’en som bilen blev kaldt blev første gang fremvist på biludstillingen i
Geneve i 1977. Motoren var en Chrysler V8 på 5,9ltr som ydede 183HK.
Desværre syntes de militære indkøbere ikke om idéen med den sultne motor og store
motor og der nåede derfor kun at blive bygget 1 bil (om end HUMMER senere kom til). Da det ikke lykkedes, prøvede man at ændre
konceptet til LM001 som blev udstyret med en AMC V8 motor på 5,9ltr med 180HK – men det forblev ved prototypen.
Men når man nu ikke kunne afsætte sin nyudviklet bil til militæret kunne man vende
sig om til sine vanlige sportsvognskøbere – de rige oliesheiker og her kommer vi tilbage til det med motoren fra Countach modellen.
V12 motoren på 5,2 liter var den største motor som Lamborghini havde og kom fra modellen Countach 5000 Quattrovalvole.
Kovendingen ser man tydeligt på designet som bære præg af ændrede demissioner og
tilpasninger uden der er taget hensyn til design. Før LM002’s endelige havde man også eksperimentelle modeller LM003 og LM004 –
henholdsvis med en 6 cylindre 150HK motor og en V12 7,3ltr motor med 420HK.
Terrænkørsel egner bilen sig nok ikke til med den voldsomme motorkonstruktion, men
på motorvejen er bilen et sandt monster med en acceleration fra 0-100 km/t på bare 8,2 sekunder – og det var en 2,7 tons tung bil!
En topfart nås omkring 223 km/t. Til at stå fast har bilen store Dæk 345/60 VR17
Pirelli Scorpion dæk.
Fra 1986 til 1993 nåede der at blive produceret 301 biler hvoraf de sidste 60 blev
kaldt LM/American og fremvist for første gang ved Detroit Auto Show i 1992 – denne model var opgraderet med forbedret interiør, MSW
/ OZ Alufælge, krom front og krom bagkofanger. |